Bekræftet: Apple event 21. marts

    apple-event-21-marts

    Apple har udsendt en invitation til et event de afholder d. 21. marts kl. 18 dansk tid, hvilket også stemmer med de seneste ugers rygter. Eventet har fået titlen “Let us loop you in”.

    Det forventes at eventet kommer til at byde på fremvisning af en ny iPad, nye Apple Watch remme i nye farver og en ny iPhone SE.

    Det forventes ikke at Apple kommer med en helt ny version af Apple Watch, selvom det nu er over et år siden uret blev præsenteret første gang. De vil i stedet komme med en række nye remme i nye farver.

    Apple har bekræftet at de streamer deres event live og det kan ses via dette link eller fra et Apple TV (2. gen, 3. gen eller 4. gen).

    Skriv kommentar