Om siden

Apple-Watch.dk så dagens lys i 2014

Mit navn er Christian og jeg driver til daglig denne hjemmeside. Apple-Watch.dk blev grundlagt 15. september 2014 og var den første alenestående side der bloggede fast om Apple Watch i Danmark. Jeg er stor Apple entusiast og elsker deres produkter som altid er af lækker kvalitet og ofte er nyskabende.

Historien bag
Da Apple præsenterede Apple Watch ved deres event 9/9 2014, skete det med flere års rygter om at Apple arbejdede på et smart-ur. Heldigvis formåede Apple at holde deres kort tæt inde på kroppen, ingen vidste hvordan designet ville blive eller hvad det præcist ville komme til at kunne.

Da Apple så endelig løftede sløret var det, efter min mening, med stor succes og mange forventer at deres nye produktkategori vil gå gode tider i møde. Jeg har siden 2010 drevet bloggen Apple-TV.dk og tænkte derfor det var på tide at udvide. Af den årsag søsatte jeg søstersiden Apple-Watch.dk.